Collien

 

KEYLOC

Collien

Collien er en britisk hyrdehunderace, hvis aner kendes over 100 år tilbage.

Oprindelig har hunden været anvendt som vogter af sortmaskede får i det skotske højland. Disse får kaldtes Coalsheeps og hundene Coalydogs med forskellig udtale og stavemåde fra egn til egn. Historien om det meget specielle ord collie – er lige så uklar som racens baggrund. Collie har under forskellige tidsperioder været stavet på de mest besynderlige måder: Coll, Colley, Coaly, Coally og Colley. Den mest accepterede teori er, at det angelsaksiske ord ”col” betyder sort, og at hundene derfor fik navnet efter de sorthovede får, som var de mest almindelige i Skotland på den tid.

Sikkert er det, at nutidens collie har aner tilbage til den trefarvede han, som hed ”Trefoil”, og var født i 1873. Årsagen til at colliens oprindelse er så lidt kendt, er den, at de som havde interesse i raceavl kom fra overklassen, og her var man kun interesseret i jagt- og vagthunde samt damernes skødehunde.

Første gang racen blev udstillet var i 1861 i Birmingham. Interessen for den naturskønne hyrdehund var stor, og da den hundebegejstrede dronning Victoria startede opdræt af racen på Balmoral Castle i Skotland steg interessen yderligere.

Collien forvandledes fra at have været en robust arbejdende fårehund til den moderne elegante show-collie.

Den største forandring skete i årene 1870 til 1880. Det eneste man med sikkerhed kan bevise er, at markien af Huntley The Duke Gordon, lod sin setter parre med en collietæve i 1880. Denne kombination har bidraget til racens flora af farvevarianter.

Vi skal frem til år 1900 før vi finder de første collier opført i dansk hundestambog. Først efter 2. verdenskrig vaktes der for alvor interesse for racen i Danmark, som allerede længe havde hersket i England og de øvrige skandinaviske lande.

 

Sundheden

 

Det er ikke collier der giver de danske dyrlæger smør på brødet.

Generelt er collien en meget sund hunderace der ofte kan leve et langt hundeliv uden andre besøg hos dyrlægen end det obligatoriske sundhedscheck i forbindelse med vaccinationer. Alle hunde kan komme til at fejle alt, men ingen sygdom er dominerende hos collier. Collier parrer sig og føder generelt helt normalt og passer derefter hvalpene med alle naturlige instinkter

i behold. Collier bliver forholdsvis gamle i forhold til deres størrelse. 12-14 år er ikke unormalt, og de er ofte særdeles friske seniorer langt oppe i årene, forudsat at de holdes i god fysisk form.

 

Imidlertid er der 2 sygdomme som collien kan være disponeret for. Den ene er hofteledsdysplasi, ( HD) og den anden er Collie Eye Anomaly ( CEA).

 

Hofteledsdysplasi - HD

HD er en forandring i hofteleddet, hvor lårbenshovedet ikke passer ordentligt ind i hofteskålen. HD er arveligt betinget, men også ydre påvirkninger (miljø) dvs. f.eks. motion og fodring har indflydelse på, om en hund der er disponeret for HD udvikler sygdommen. Hvis hvalpen er arveligt disponeret for HD, kan den udvikle HD i større eller mindre grad. Da collien imidlertid er en forholdsvis let hund i forhold til sin størrelse, vil den ofte kunne leve et langt lykkeligt liv til trods for, at den har HD. Dette vil være meget afhængigt af, at

hunden får korrekt motion og fodring.

 

HD-indekstallet 100 angiver racens gennemsnitlige HD-hyppighed, og hunde med et HD-indeks på over 100, vil forbedre racens HD-frekvens.

HD listes i 5 grader:

HD:A Er den bedst tænkelige grad, hvor lårbenshovedet ligger fint og trykt i hofteskålen.

HD:B Er også godt, dette kan kaldes dog en overgangsstatus, dvs ikke HD men heller ikke helt perfekt.

HD:C Er mild HD, altså at lårbensknoglen ikke sidder godt nok ankret i hofteskålen.

HD: D og E er HD i sværere grader, hvor HD: E er sværeste grad. Her kan det forekomme, at lårbenshovedet slet ikke sidder i hofteskålen.

 

 

 

Albueledsdysplasi - AD

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Albueledsdysplasi er en samlet betegnelse for flere forskellige lidelser i hundens albueled. Fælles for de forskellige lidelser er, at de kan give anledning til slidgigt i albueleddet og dermed smerter. AD er en arvelig sygdom med såkadt polygen nedarvning. Jo bedre status de avlsdyr man vælger har, jo større er sandsynligheden for at deres afkom bliver fri for albueledsdysplasi.

Hertil skal siges at Collier absolut ikke lider under AD problematikken og det er meget meget sjældenst at man ser en collie med AD.

Jeg tester dog altid for det, men dette skyldes udelukkende at jeg træner med mine hunde og derfor har behov for at sikre mig, at de er fit til at kunne træne.

På baggrund af røntgenbilleder inddeles AD i graderne 0, 1, 2 og 3.

AD: 0 Betragtes som ”fri”

AD: 1 som let AD. Disse hunde kan umiddelbart bruges i avl i de fleste racer.

AD: 2 har moderat AD og kan kun bruges med stor forsigtighed i nogle racer.

AD: 3 bør generelt slet ikke anvendes i avl. Risikoen for at få afkom med AD vil statistisk set være stor, og på lang sigt vil det ikke være med til at forbedre racens AD-problemer.

 

 

Collie Eye Anomaly (CEA)

Collie Eye Anomaly (CEA) er en arvelig øjensygdom, der kan konstateres ved en øjenlysning hos en specialuddannet øjendyrlæge.

Sygdommen er inddelt i forskellige underdiagnoser: CRD, colobom og nethindeløsning. Kun nethindeløsningen er invaliderende for hunden. CRD vil på ingen måde forringe eller påvirke hundens synsevne, og kun i meget sjældne tilfælde vil et colobom påvirke hunden. CEA er ikke fremadskridende. Med andre ord vil hunden have samme grad af øjensygdommen hele livet.

Normalt øjenlyses hvalpekulder når de er mellem 6. og 8. leveuge, altså inden de flytter ud til deres nye familer.

Når hvalpen er øjenundersøgt vil du få øjenattesten med sammen med din hvalps stambog.

Som hvalpekøber vil du ikke få nogen form for reduktion i købsprisen, selvom den hvalp du køber har CEA, idet man regner med at mellem 60-80% af alle collies har CEA i den mildeste form.

Fra 01.01.2006 er det blevet et krav at man kun kan få stambogsført hvalpe efter hunde der er øjenlyst for CEA. Det er vigtigt at bemærke at der ikke stilles krav om at hundene skal være frie for CEA for at der må avles på dem.

 

 

Multi Drug Resistance (MDR1)

MDR1 er en gen-defekt, som rammer collies og collierelaterede racer så som shetland sheepdog, border collies, bearded collies, australian shepherd o.l.

 

Rundt om hjernen ligger der en blodbarriere, som blokerer for de giftstoffer der er i den medicin vi bruger til vores hunde. Hvis blodbarrieren ikke er "intakt", trænger giftstofferne igennem til hjernen og gør hunden syg på kortere eller længere sigt. Symptomerne kan inkludere rystelser, spisevægring, overdreven savlen, blindhed, koma og i værste fald at hunden dør.

 

Meget af den medicin vi bruger til bl.a. at bedøve vores hunde med, som ved f.eks. en tandrensning eller HD-fotografering kan de ikke tåle, men også det man giver hunden inden den får den bedøvende sprøjte kan have en uønsket virkning. Der er også nogle af de præparater vi bruger til loppebekæmpelse og forebyggelse som hundene heller ikke kan tåle. Vi skal også være varsomme med at bruge håndkøbs medicin mod diarré som indeholder Imodium.

 

MDR1 inddeles i 3 grader hvor man, modsat andre sygdomme, tester for det raske gen:

1 ) +/+ betyder at hunden har to raske kopier af genet.

2) +/- er bærer af gendefekten, men ikke nødvendigvis ”syg”. Man bør alligevel være opmærksom på hvilken medicin ens dyrlæge bruger og udskriver til hunden.

3) -/- betyder at hunden har to kopier af gendefekten. Hunde der er testet -/- bør ikke bruges i avl medmindre man parre med en der er fri, altså +/+.

 

Følgende er en liste over de stoffer som MDR1 bærere kan være følsomme over for:

 

Klasse A:

Brug ikke disse stoffer på en hund med MDR1 gendefekten:

Ivermectine stoffer (Antiparasit midler): (Diapec®, Ecomectin®, Equimax®, Eqvalan®, Ivomec®, Noromectin®, Paramectin®, Qualimec®, Sumex®, Virbamec®)

Doramectin midler "Antiparasit": (Dectomax® )

Loperamid midler”anti-diarré”: (Imodium®)

Moxidectin stoffer "Antiparasit" (Cydectin®, Equest®)(Flagyl )

 

Klasse B:

Brug kun i tæt samarbejde med dyrlæge:

Emodepsid ”Antiparasit”: (Profender®)

Cytostatika "Kemoterapi": (Vinblastine, Vincristine, Doxorubicine, Paclitaxel, Docetaxel, Methotrexat, Vincristine)

Immunosuppressiv: (Cyclosporine A)

Hjerteglykosider: (Digoxine, Methyldigoxine)

Opioider: (Morfium)

Antiarytmika: (Verapamil, Diltiazem, Chinidine)

Antiemetika (Ondansetron, Domperidon, Metoclopramide )

Antibiotika (Sparfloxacin, Grepafloxacin, Erythromycin)

Antihistamin (Ebastin)

Glukokortikoid (Dexamethason)

Acepromazine (beroligende og præ-narkosemiddel) *

Butorphanol "smertestillende og præ-narkosemiddel" *

Andre stoffer: Etoposide, Mitoxantrone, Ondansetron, Paclitaxel, Rifampicin

 

Klasse C:

Kan kun bruges præcist som anvist!

Selamectin (Stronghold®), Milbemax® og Advocate® .

 

* Hos hunde med MDR1 mutationen, har acepromazine og butorphanol tendens til at give en mere udtalt og længerevarende virkning på hunden. For hunde der er bærere af MDR1 gendefekten (+/-) anbefales at nedsætte dosen med 25%, og for hunde med to kopier af gendefekten (-/-) anbefales det at nedsætte dosen med 30-50%.

 

 

 

Da de fleste opdrættere arbejder ud fra en stor kærlighed til racen og ønsker at opdrætte så mentalt og fysisk sunde hunde som muligt, er det af største vigtighed at konstatering af eventuelle alvorlige sygdomme hos hunden altid rapporteres til opdrætteren, således at opdrætteren kan tage de nødvendige forholdsregler for at undgå gentagelser.

 

Racestandard