Klipning af øre

Til klipning af en collies ører bruges:

Effiler saks

Karte

Smaltandet kam.


Klipning af colliens ører kan godt være lidt af en udfordring for mange, men øvelse gør jo mester. Så det er bare om at komme i gang. Og husk nu, klipper man for meget vokser det jo ud igen.


Jeg starter altid med, at børste al pelsen bag ørene grundigt igennem. Derefter tager jeg fat i øret og kipper øret fladt på det sted hvor øret normalt kipper (ideelt så kipper kun den sidste tredjedel af øret), har den tendens til stritøre, så sæt kippet lidt længere ude mod spidsen.

Collie ører
Collie ører - klipning

Herefter klippes pelsen i lige højde med kippet på øret. HUSK altid at have kamsiden på saksen vendt mod dig, så undgår du hakker i pelsen.

Når toppen er klippet, trækker du kippet helt ned til roden, så pelsen mellem ørene kommer til syne. Det pels klipper jeg altid. Her skal man igen huske at kamsiden af saksen skal være tættest på hundens næse.

Collie ører - klipning
Collie ører - klipning
Collie ører - klipning

Så skal pelsen foran øret også have en tur, men nu bliver det lidt mere kryptisk, da alt efter hvor meget du hælder på saksen, vil det afgøre om hunden vil syntes bredere eller smallere i hovedet.

Dernæst er det tid til pelsen inde i øret. Her skal man virkelig tænke over om ens hund har tendens til stritøre.

Har den korrekt kippet øre, renklippes fra roden og indtil kippet. Har den tendens til stritøre klipper kun en mindre del rent og måske kun nede i roden.

På indersiden af øret klipper man kanten med opad, husk igen at kamsiden af saksen skal vende ind mod ørets midte.

Spidsen af øret klipper man af, så øret får en fin afrunding.

Så mangler vi ydersiden af øret, og her kommer det igen an på, om man ønsker at hunden skal se smal ud eller rund ud. Det er næsten bare at prøve sig frem.

Men jeg gør det at jeg retter øret op, så det sidder rigtig oppe på hundens hoved og herefter børster jeg pelsen på siden af øret, fra kraven af og frem mod øret.

Og som skrevet mange gange før, så husk igen her, at kamsiden af saksen skal vende mod hundens snude.

Så klipper man sådan kraven og øret har samme længde hår.

Ekstra fif, hvis man klipper lidt af håret af lige på kippet (ydersiden af øret), kan det hjælpe med at holde øret i rigtig kipning.

Husk nu at hunden har to øre ;-P


Håber dette kan hjælpe lidt til at man selv tør give sig i kast med klipningen af colliens ører.

Sidder du med yderligere spørgsmål, så ring eller skriv endelig – eller kom forbi så jeg kan vi det i virkeligheden.


Dog bedes alle huske, at dette er min version af klipning af en collies ører og man vil helt sikkert finde andre, som klipper ører på en anden måde :-)


Tak til Cæsar for at være tålmodig øremodel :-)