Nyheder 2018

 

KEYLOC

Nyheder 2018

05. maj

 

Hold da op en fantastisk dag i dag. I dag afholdte Dansk Collie Klub LP og Rally prøver og jeg var som vane tror hjælper på arrangementet. Jeg havde selvfølgelig mine to tøser i manegen. Først var det Skye i Rally Ekspert og her måtte vi desværre lave en øvelse helt om og det kostede et Cert, vi fik dog 87 point. Mit kritiske øje, syntes selv der var nogle enkelte skilte der godt kunne være gået bedre, men ikke noget som trak i point.

Jeg havde også tilmeldt Stella i Rally øvet og i LP2, men var på forhånd noget bekymret for om de to klasser ville ramle sammen tidsmæssigt og det gjorde de selvfølgelig også. Og desværre til den dårlige side, nemlig med Rally først og LP bagefter. Jeg ville gerne have LP2 først, da Stella ikke har så store batterier endnu og derved går hurtigere død, motoren går på lavblus og hendes koncentration bliver forringer. Så jeg var på vej til, at trække hende fra Rally øvet, da jeg fik det mest velfortjente spark i R...n af Conni, det endte faktisk med, at hun gik hen også spurgte Poul Lysholdt om jeg måtte få en hurtig bane gennemgang (en gang rundt) og så hente Stella og så gå banen med det samme, inden at alle andre i Øvet klassen skulle på, For så kunne jeg nå en 5 min pause inden hun skulle på i LP2. Det fik jeg lov til, så det blev en tur på den nybygget bane og så løbe hen for, at hente Stella og direkte ind på banen. Jo det må man sige gik godt, vi havde en ommer, som kostede os 3 point og derved fik vi 97 point. Men inden præmieoverrækkelsen i Øvet klassen, skulle jeg så over i LP2 ringen og jeg var noget nervøs, da jeg var bange for om hun nu havde energi nok. Motoren var klart gået ned i gaer, men alligevel gik det således:

Sit: 10 x 2 = 20

Fri ved fod: 7,5 x 4 = 30 lidt ustabilt følge, fl lidt flagren og lidt skæve pladser.

Positioner under gang: 9,5 x 3 = 28,5 ekstra kommando i start ellers fint.

Fremsending: 10 x 3 = 30 Fint

Indkald: 9,5 x 2 = 19 lille kropskommando ved afslutning ellers fint.

Apport: 10 x 2 = 20 Nydeligt

Stillingsskift: 9 x 4 = 36 2 ekstra kommandoer ellers ok

Apport og spring: 10 x 2 = 20 Nydeligt

Løbe rundt om: 9,5 x 2 = 19 lille skæv plads ved afslutning ellers ok.

Næseprøve: 9,5 x 3 = 28,5 Skæv plads ved afslutning ellers ok

Helhedsindtryk: 9 Herligt appelfyldt førearbejde, støtter hunden optimalt. Mangler kun lidt småjusteringer nu og da.

i alt 260 point og ny LP2 titel.

Nå men herfra nåede jeg lige, at være med i præmieoverrækkelsen af Rally øvet klassen og her endte Stella på en flot 2. plads :-)

Men da vi kom til LP2 præmieoverrækkelsen, blev jeg meget overrasket, da vi faktisk havde fået så mange point, at vi gik hen og vandt klassen :-)

Så al min nervøsitet om, at Stella ikke ville kunne både Rally øvet og LP2 inden for så kort tid, blev da virkeligt gjort til skamme og hvor er jeg taknemmelig for det

11. marts

 

I dag fylder min lille bjerggeds-atombombe 5 år. Hun er altid en sjov og tiltider "spræng farlig" vovse at træne med. Hun har lært mig, så meget om mig selv som hundefører og har virkelig en ære i hvad jeg kan i dag <3

 

Samtidig vil jeg også godt ønske et kæmpe tillykke med de 5 år til hendes kuld søskende, som jo er efter min nu desværre afdøde Avalloc <3

 

29. marts

 

Så blev det til 4. forsøg med Skye i Nose Work 1 og desværre skulle det heller ikke lykkes denne gang. 3 af momenterne lavede hun, så jeg næsten tabte kæben. Det var virkeligt så flot, som hun arbejdede med færten og var ekstrem sikker i hendes markering.

Men det første moment, som hun skulle prøve kræfter med, var indendørssøg. Her var søget i et lille lager, hvor der stod nogle reoler noget tæt. Det syntes hun ikke var fedt og det endte med at vi brugte al tiden og fandt desværre ikke duften. Men jeg valgte at sætte mit kriterie helt ned og bare hjælpe hende med, at føle sig tilrette.

Hun bliver dog dygtigere og dygtigere og hendes sikkerhed er virkelig blevet bedre. Ikke en smule frustration på Køretøjssøg, Beholdersøg eller Udesøg. og vi endte helt fri for fejl point.

Så lad os håbe, at 5. gang bliver lykkens gang ;-)

24. marts

 

Så kan Stella tilføje Rally Begynder Mester RBM, da hun i dag gik hendes første rallyprøve og klarede frisag, med i alt 100 point 😁😁😁😁 hun blev ydermere 2. Vinder på dagen 😁😁😁

Skye var også i felten, dog fik hun ikke et ekstra cert, da vi desværre havde 3 ommere og 1 skævsidning. Men hun klarede da alligevel 90 point 😁😁😁

Det var virkeligt en super hyggelig dag, i utroligt godt selvskab 😁

 

06. marts

 

Først med en rigtig bondehus ferie hos Rose´s ejer Lise-Lotte Kragh :-) Her fik Stella hilst på både kat, heste, høns og køer :-)

Og ikke mindst blev der hygget igennem med Rose, som jo er en Avalloc datter <3

Tusind tak for, at I ville have os på besøg Lise-Lotte Kragh :-)

Så direkte fra nordvest Fyn og til Ishøj strand, hvor Stella også lige fik en skøn lang gåtur, sammen med Nette Stormlund, kusine Fanny, farmor Donna og Prima. Tusind tak for en super foto hyggetur Nette Stormlund :-)

Nu har Stella også sagt totalt godnat ;-)

 

11. februar

 

Så fik Skye sig sit første Certifikat til at blive Dansk Rally Champion. Hun klarede sig flot, og fik 96 point og blev 2. Vinder i klassen. Pointene blev trukket pga 1 øvelse som jeg måtte lave om (Skye tilbød en Champion øvelse 😉 ) og 1 snusen.

 

Vi var op til endnu en prøve, men her kunne jeg ikke lige gå rigtigt, så vi blev trukket 3 point for fejl bane og så kom Skye ind i min bane 2 gange i det fristende 8-tal og så havde hun 1 langsom rektion. Så det blev til 94 point. Havde det ikke været for ejeren, så havde der også været Cert det 😉

 

Glæder mig allerede til næste gang vi skal op 🙂

 

Stella var i mellem tiden i pasning hos Lene, som har Skye’s bror og Avalloc’s søster, så her har jeg nu også en træt hund, for de har vist leget en del.

 

27. januar

 

Sikke en skøn dag på DCK’s udstilling. Stella blev stillet hos begge dommere. Og begge dommere syntes godt om hende og hun fik exellent af dem begge og blev henholdsvis 3. Vinder og 4. Vinder i Åben klasse tæver.

Stella et langt fra færdig bygget og derfor er jeg ekstra glad for nogle flotte kritikker og de få ting dommerne slog ned på, er ting der kan komme endnu 🙂

Skye havde fået Lene Pia Kallehave Sørensen med sig en tur i ringen og det kan man vist kun sige, at det gik godt. Hun fik og Exellent og blev faktisk 3. Vinder, ved den dommer hvor Stella blev 4. Vinder. Kæmpe tak for hjælpen Lene 🙂 ingen tvivl om, at Skye hyggede sig gevaldigt sammen med dig 🙂

Jeg havde æren af, at have nogle andre collier i ringen også, hvilket jeg altid nyder når tiden er til det 🙂

Her ses jeg sammen med Stella :-)

20. januar

 

Når man sælger hvalpe, sælger man et stykke af ens hjerte hver gang.

Mit stykke bliver heldigvis passet så godt på, hos Mindis skønne familie <3

03. januar

 

Så er den dejligste opdatering kommet, nemlig at Stella er blevet Årets LP1 Collie 2017 og Skye er blevet Årets LP2 Collie 2017 og Årets Rally Øvet Collie 2017.

Stella´s resultater er jeg virkelig stolte af, dog havde 2. vinder af Årets LP1 Collie reelt få point mere, men da Stella har stået på sejrs skamlen ved alle hendes prøver, så har hun herved fået ekstra point. Dette er DCK´s Årets hund regler, men jeg ville egenligt helst at det var de reelle point, der gav vinderen. For det at vinde, handler jo ikke bare om, at der bare skal være andre der præstere dårligere.

Men når det så er sagt, så er jeg vildt stolt af Stella´s LP1 præstationer. Hun har givet sig maksimalt til alle prøver, der er dog gået hopla-fjol i den et par gange. Men hun har leveret til de højeste point hver gang.

Jeg håber så meget at heldet vil blive ved ved at være med os, til de sværere klasser <3

At Skye blev Årets LP2 2017 dette er dog lidt ja ja. Da hun kun har bestået med en 2. præmie (altså ikke engang titelgivende. Men hun havde jo titlen i forvejen), men da der ikke var andre der havde deltaget i LP2 i 2017, ja så skriver DCK reglerne at 2. præmier er nok. Så denne tager titel vi pænt imod ;-)

Men så er Skye jo også blevet Årets Rally Øvet Collie 2017 og det er den Årets hund titel jeg faktisk gerne var foruden.

Jeg er meget kritisk når jeg er på banen med mine hunde og jeg ved godt selv hvornår mine hunde ikke præstere som de burde. Og den prøve der endte med at gøre, at Skye havde flest point, var at hun efter dommerens vurdering gik til 100 point og blev yderligere 1. vinder på dagen på DCK´s prøve i oktober måned.

Men jeg ved selv, at Skye IKKE gik til 100 point, men reelt til 87, da jeg selv talte 3 langsomme reaktioner og så en øvelse, hvor Skye skulle ind foran mig og så sitte, men Skye kom rigtigt nok ind foran mig, men bakkede så hun ikke længere var i en armslængde fra mig, men lavede dog resten af øvelsen til UG.

Dette var jeg direkte henne og høre dommeren om, men her blev der sagt, at der ikke var set nogen fejl overhovedet.

Lidt dårlig smag i munden at skulle tage imod denne titel, da der er andre ekvipager i DCK der har leveret endnu bedre.

Jeg er dog stadig vildt stolt af Skye og hun har også leveret rigtig flot og jeg glæder mig virkeligt til, at prøve kræfter med ekspert klassen og forhåbenligt opnå et Rally Championat sammen med hende :-)