Collien som race

Collien er en britisk hyrdehunderace, hvis aner kendes over 100 år tilbage.

Oprindelig har hunden været anvendt som vogter af sortmaskede får i det skotske højland. Disse får kaldtes Coalsheeps og hundene Coalydogs med forskellig udtale og stavemåde fra egn til egn. Historien om det meget specielle ord collie – er lige så uklar som racens baggrund. Collie har under forskellige tidsperioder været stavet på de mest besynderlige måder: Coll, Colley, Coaly, Coally og Colley. Den mest accepterede teori er, at det angelsaksiske ord ”col” betyder sort, og at hundene derfor fik navnet efter de sorthovede får, som var de mest almindelige i Skotland på den tid.

Sikkert er det, at nutidens collie har aner tilbage til den trefarvede han, som hed ”Trefoil”, og var født i 1873. Årsagen til at colliens oprindelse er så lidt kendt, er den, at de som havde interesse i raceavl kom fra overklassen, og her var man kun interesseret i jagt- og vagthunde samt damernes skødehunde.

Første gang racen blev udstillet var i 1861 i Birmingham. Interessen for den naturskønne hyrdehund var stor, og da den hundebegejstrede dronning Victoria startede opdræt af racen på Balmoral Castle i Skotland steg interessen yderligere.

Collien forvandledes fra at have været en robust arbejdende fårehund til den moderne elegante show-collie.

Den største forandring skete i årene 1870 til 1880. Det eneste man med sikkerhed kan bevise er, at markien af Huntley The Duke Gordon, lod sin setter parre med en collietæve i 1880. Denne kombination har bidraget til racens flora af farvevarianter.

Vi skal frem til år 1900 før vi finder de første collier opført i dansk hundestambog. Først efter 2. verdenskrig vaktes der for alvor interesse for racen i Danmark, som allerede længe havde hersket i England og de øvrige skandinaviske lande.


Colliens sundhed

Meld altid tilbage med oplysninger

Da de fleste opdrættere arbejder ud fra en stor kærlighed til racen og ønsker at opdrætte så mentalt og fysisk sunde hunde som muligt, er det af største vigtighed at konstatering af eventuelle alvorlige sygdomme hos hunden altid rapporteres til opdrætteren, således at opdrætteren kan tage de nødvendige forholdsregler for at undgå gentagelser.


Hofteledsdysplasi - HD


HD er en forandring i hofteleddet, hvor lårbenshovedet ikke passer ordentligt ind i hofteskålen. HD er arveligt betinget, men også ydre påvirkninger (miljø) dvs. f.eks. motion og fodring har indflydelse på, om en hund der er disponeret for HD udvikler sygdommen. Hvis hvalpen er arveligt disponeret for HD, kan den udvikle HD i større eller mindre grad. Da collien imidlertid er en forholdsvis let hund i forhold til sin størrelse, vil den ofte kunne leve et langt lykkeligt liv til trods for, at den har HD. Dette vil være meget afhængigt af, at hunden får korrekt motion og fodring.


HD-indekstallet 100 angiver racens gennemsnitlige HD-hyppighed, og hunde med et HD-indeks på over 100, vil forbedre racens HD-frekvens.

HD listes i 5 grader:

HD:A Er den bedst tænkelige grad, hvor lårbenshovedet ligger fint og trykt i hofteskålen.

HD:B Er også godt, dette kan kaldes dog en overgangsstatus, dvs ikke HD men heller ikke helt perfekt.

HD:C Er mild HD, altså at lårbensknoglen ikke sidder godt nok ankret i hofteskålen.

HD: D og E er HD i sværere grader, hvor HD: E er sværeste grad. Her kan det forekomme, at lårbenshovedet slet ikke sidder i hofteskålen.

Albueledsdysplasi - AD

Albueledsdysplasi er en samlet betegnelse for flere forskellige lidelser i hundens albueled. Fælles for de forskellige lidelser er, at de kan give anledning til slidgigt i albueleddet og dermed smerter.

AD er en arvelig sygdom med såkadt polygen nedarvning. Jo bedre status de avlsdyr man vælger har, jo større er sandsynligheden for at deres afkom bliver fri for albueledsdysplasi.

Jeg tester altid for AD og dette skyldes at jeg træner med mine hunde og derfor har behov for at sikre mig, at de er fit til at kunne træne.

   

På baggrund af røntgenbilleder inddeles AD i graderne 0, 1, 2 og 3.

AD: 0 Betragtes som ”fri”

AD: 1 som let AD. Disse hunde kan umiddelbart bruges i avl i de fleste racer.

AD: 2 har moderat AD og kan kun bruges med stor forsigtighed i nogle racer.

AD: 3 bør generelt slet ikke anvendes i avl. Risikoen for at få afkom med AD vil statistisk set være stor, og på lang sigt vil det ikke være med til at forbedre racens AD-problemer.

Collie Eye Anomaly (CEA)

Collie Eye Anomaly (CEA) er en arvelig øjensygdom, der kan konstateres ved en øjenlysning hos en specialuddannet øjendyrlæge.

Sygdommen er inddelt i forskellige underdiagnoser: CRD, colobom og nethindeløsning. Kun nethindeløsningen er invaliderende for hunden. CRD vil på ingen måde forringe eller påvirke hundens synsevne, og kun i meget sjældne tilfælde vil et colobom påvirke hunden.

CEA er ikke fremadskridende. Med andre ord vil hunden have samme grad af øjensygdommen hele livet.

Normalt øjenlyses hvalpekuldet når de er mellem 6. og 8. leveuge, altså inden de flytter ud til deres nye familer.

Når hvalpen er øjenundersøgt vil du få øjenattesten med sammen med din hvalps stambog.

Som hvalpekøber vil du ikke få nogen form for reduktion i købsprisen, selvom den hvalp du køber har CEA, idet man regner med at mellem 60-80% af alle collies har CEA i den mildeste form.

Fra 01.01.2006 er det blevet et krav at man kun kan få stambogsført hvalpe efter hunde der er øjenlyst for CEA. Det er vigtigt at bemærke at der ikke stilles krav om at hundene skal være frie for CEA for at der må avles på dem.



Soignering af collien

Vejledning til øre, pote og hase klipning og rensning af tænder

Soft pigbørste

Dobbeltsidet flexibel karte

Lang lige saks, samt en kortere lige skas til potehårs-klipning

Mason Pearson Pocket

MIX HAIR

Spidskam

Efiler saks

Karte med dupper

Bredtandet kam 

Negle sliber