Nyheder 2022

23.november

Kalle og ikke mindst han ejer ønskes et kæmpe tillykke

Svensk Collie klub område Øst har netop kåret årets collier og Kalle har igen brilleret.

Han er nemlig blevet Klubmester lydighed og

Klubmester Rally lydighed.

Ydermere modtog han ærespris for bedste collie startklasse.

19. november

Kalle har fået endnu en titel - nemlig LD st.

Wauw for en dag. Er lige kommet hjem fra en mega fed gang Rallytræning sammen med Joy og hendes kennelmor med vovse og så bliver man gjort opmærksom på, at der er kommet endnu en titel til Keyloc kennelen

Mega stolt kennelmor

Kalle har endnu en gang været et par ture i den svenske Startklasse som svarer til vores LP1.

Første prøve skulle han vist lige lande og derfor kom lidt fejl snigende, men alligevel opnåede dette skønne team 155,5 point.

Prøve nummer to gik super og her fik de 170 point og dette var deres 3. opflytning og derved ny titel LD Startklass.

Kalle og ikke mindst han ejer ønskes et kæmpe tillykke

08. november

Echo og jeg har været i Nose Work hjørnet

For en uge siden gik Echo og jeg i Nose Work hjørnet og fik over 3 dage filmet alle øvelserne til DKK’s Sirius NoseWork Miljø JuniorStjerne på Begynderniveau.

Sikke nogle hyggelige og meget, for Echo, mad-fokuseret dage. Det var øvelser lige i Echo’s ånd - find mad - jamen kunne han ønske sig andet

Echo er nu 7 måneder og en fest at arbejde med.


Vi fik denne flotte kritik med: Mange tak for jeres flotte video. Det er et rigtig godt stykke arbejde i laver begge to. Det er en fornøjelse at se Echo arbejde så fornuftigt med opgaverne og ikke mindst med den problemløsning, som kommer undervejs i opgaverne. Især andet klip var det virkelig flot at en så ung hund kunne ignorere de forstyrrelser det var.

Du, Marianne, skal også have ros for at give Echo god plads og tid til at løse søgene og ikke mindst for din linehåndtering(også med den ekstra sværhedsgrad du fik lagt ind i søget).

Et kæmpestort tillykke til jer begge to med titlen.


Hvor er det dejligt, at DKK sender sådanne kritikker med.

07. November

Stolt kennelmor


Kalle er i går været en tur i den svenske Startklasse som svarer til vores LP1.

Han klarede sig så godt og har igen fået godkendt resultat og er klar til oprykning til næste klasse

Kalle og ikke mindst han ejer ønskes et kæmpe tillykke

16. oktober

Kæmpe tillykke fra Kennelmor

Kalle er i dag blevet dagens 2. vinder i den svenske Startklasse som svarer til vores LP1.

Han klarede sig så godt, at han ikke kun har fået et godkendt resultat, men også point nok til, at må gå videre til næste sværhedsgrad.

Kalle og ikke mindst han ejer ønskes et kæmpe tillykke

15. oktober

Joy har i dag fået endnu en ny titel, nemlig SIRLØ som betyder Sirius Rally Stjerne Øvet.



Det er en officiel online prøve hos DKK - https://www.dkk.dk/.../sirius.../sirius-rally-stjerne


Joy og jeg fik de fineste kommentarer fra dommeren:

I leverer en VIRKELIG flot prøve.

Sikke en dejlig hund med en super fin position.

I er utroligt synkrone også i øvelser som springvand og bakke, I følges SÅ smukt ad.

I det hele taget er det en prøve hvor alt er overholdt til punkt og prikke, flot filmet og bare en fornøjelse at se på som bedømmer.


02. oktober

I dag har Boomer fået sig endnu en titel nemlig SISLCS.

Sirius stjerne slalom er en online prøve gennem Dansk kennel klub.

Her har han været oppe i sølv klassen, hvor der skulle vises 8 bestemte slalom øvelser, som han alle har bestået.

Boomer og Helene ønskes et kæmpe tillykke fra kennelmor.

26. september

Stort Forsinket tillykke fra Kennelmor <3 

Kalle var i lørdages oppe i den svenske Startklasse, som der deres adgangsbillet til LP.

Han manglede 5 point i, at kunne rykke videre i klasserne, men fik alligevel nok til, at få et godkendt resultat.

24. september

Stella og jeg har endelig været en tur i LP3 ringen.

Det er med få dage, et år siden sidst og derfor er vi godt nok meget rustne. Yder mere så blev jeg i dag ramt af giga nervøsitet, som jeg dårlig kan huske, at jeg før har prøvet og det gik desværre meget ned i Stella.

Men trods alt så var det acceptabelt og vi har fået styr på enkelte øvelser, som haltede sidste år. Håber dog snart at vi får styr på den Løbe rundt om øvelse. Til træning kører det men ikke til prøven.

Vi fik 240 point og en 2. Præmien (altså ikke Titelgivende) og dagens 4. Vinder.

Alt i alt er jeg stolt og glad for min lille pige, der trods alt gav hvad hun kunne


14. september

Joy har fået en ny titel SIRLB

Joy og jeg fik de fineste kommentarer fra dommeren:

Tak for en superflot prøvevideo af dig og Joy, Sirius Rally Begynder Stjerne er BESTÅET.

Flot og præcist førerarbejde; præcise kommandoer, præcist fodarbejde – dygtig håndtering af linen.

Flot arbejde af Joy – hun har den flotteste attitude og bagpartskontrol i jeres følge.

Valget af underlag, miljø og forstyrrelser er imponerende varieret – og Joy virker imponerende upåvirket i alle miljøer.

10. september

Skye har fået en ny titel SISLCS

I dag har Skye fået sig endnu en titel nemlig SISLCS.

Sirius stjerne slalom var en online prøve gennem Dansk kennel klub.

Her har hun været oppe i sølv klassen, hvor der skulle vises 8 bestemte slalom øvelser, som hun alle har bestået.

13. august

Fra i dag kan Joy også kalde sig Rally Begynder Mester, bestået med 100 point i første forsøg og 1. vinder


Joy var oppe i to prøver og prøve nummer to, gik Joy ligeledes som en drøm, men jeg blev trukket 10 point i bakke øvelsen, da jeg skulle tage for korte skridt. Jeg følte det ikke selv og syntes heller ikke at jeg kan se det på videoen, men her må man jo stole på dommerens ord.

Joy var fænomenal på begge prøver og arbejdede glad og med skønt hoppende fokus

Så måske vi skal i gang med at se på de øvede skilte også

I kan se begge Joy’s begynderprøver her:

Prøven hvor vi fik 100 point og titlen RBM https://youtu.be/3qIITbEGEUI

Prøven hvor vi fik 90 point https://youtu.be/4Lw6ZIW8lP4

Tak for dejlige gaver fra Klausen Import

11. august

Echo har nu fået sin første titel
SISHB Keylocs Cosy speed of echo

Her til aften har Echo fået sin første titel SISHBE (Sirius (SI), Stjernehvalp (SH), Begynder (BE))

Dette er en af Dansk Kennel Klubs nye online prøver. Læs mere om dem: https://www.dkk.dk/.../aktiviteter-med.../sirius-stjernehund

Echo klarede hans første prøve med glans og fik endda disse ord med på vejen:

Kæmpe stort tillykke med jeres nye titel!!!

En prøve udført med præcision og energi. Et dejligt samarbejde og kommunikation fører og hund imellem. Velindlærte adfærd med god fokus på motivation, præcision og signaler. God og kreativ generaliseringsøvelse.

Super flot – imponerende (sam)arbejde

Echo er nu 4 1/2 måned, så vi har en verden foran os endnu og hvor jeg dog glæder mig til, at se hvad den skal byde os

I kan se Echo’s første prøve her: https://youtu.be/BoS2iTdE8Uc
Fotograf: Nette Stormlund

19. juni

Kæmpe tillykke fra en stolt Kennelmor

Wauw Kalle har i dag opnået endnu en titel, nemlig RLDF, som svarer til den danske rally øvet mester.

Han opnåede 89 point og blev dagens 4. vinder.

Fedt med en ekstra kritik: Herligt samarbejde og fokus.

Nøj det gør mig ekstra stolt

08. juni

Boomer er i gang med at blive DNA testet og her er de første resultater.

CEA: -/-

DM - Degenerative Myelopathy: N/N (Fri)

IPD - Inflammatory pulmonary disease: N/N (Fri)

rcd2-PRA: N/N (Fri)

MDR1: afventer

DMS - Dermatomyositis: aabbCC Lav risiko.

Jeg er meget taknemmelig over at mine hvalpe bliver testet.
Jeg kan kun takke mine skønne hvalpekøbere

20. maj

Byd velkommen til Echo

Jeg kunne ikke sælge ham !

Echo har i dag været til sundhedstjek og øjenlysning og godkendt med stor ros

Begge sten er i målområdet og øjnene er så klare som en diamant (intet påvist)

Hvor jeg dog glæder mig til, at ham og jeg skal have en fremtid sammen.
For ja han bliver, det blev besluttet for ca 2 uger siden, men som nogle måske ville sige, så lå det i kortene fra første dag.

22. april

Kalle har modtaget Trippeldiplom fra den Svenske Collie klub

I Sverige har den svenske collieklub en tradition, som er yderst motiverende, at de gør ekstra ud af, at reklamere med og belønne de hunde, som klarer sig godt gennem året og i dette tilfælde er det, hvis ens collie har bestået mindst 3 forskellige konkurrencegrene.
Kalle har modtaget et tredobbelt diplom fra den svenske Collielibben, fordi han i 2021 bestod:

Udstilling
Brugsspor appel
Rally lydighed begynder
NHAT godkendt

Det glæder mig, at se mine hvalpe klarer sig godt ude på banerne og jeg er en meget stolt og taknemmelig opdrætter 

Kalle og Helén Eimar ønskes kæmpe tillykke  

11. april

I dag fylder min vidunderlige bjergged aka Skye 9 år

Skye er stadig lige så adræt, som da hun var 2 år gammel og ligeså fjollet.

10. april

Kalle har i dag været oppe i den svenske Rally fortsætterklasse, som svarer til vores Rally øvede klasse og opnået 2 godkendte resultater på henholdsvis 80 og 82 point.
Så nu mangler han kun pind for at kunne rykke op i næste klasse.

Kennelmor ønsket stort tillykke, med årets første konkurrence.

26. marts

C-drengen er født

Så kom Joy’s lille singleton til verden.

Joy havde fra starten kun 1 hvalp i sig og derved var jeg forberedt på at fødslen kunne blive noget anderledes end hvad mine tæver plejer at have.

I går kl 9.05 faldt temperaturen til 37,0 og derfra lå den og cyklede rundt mellem 36,9 og 37,1 indtil i morges kl 4.35 hvor den så småt begyndte at stige. Natten var ikke fyldt med meget søvn og kl 6.30 begyndte opblokningsveerne at melde sig og de var gode og meget intense.

Kl 7.43 kom den første presseve og ved 5. sæt gik vandet.

Så gik der ellers en del sæt presseveer og hvalpen nærmede sig mere og mere fødselskanalen, men kunne ikke komme over skambenet og jeg kunne ikke nå den, andet end med spidsen af min finger.

Desværre så bristede fosterhinden let og da jeg mærkede dette og hvalpen stadig ikke flyttede på sig og da der her var gået 50 min efter at vandet var gået, så smed jeg Joy i bilen og ringede til dyrlægen og hold da op den lille bil kunne flytte sig.

Da vi landede på dyreklinikken tog Verdens bedste dyrlæge over og med meget vrid og pres og et skud oxytocin, lykkedes det ham at hive en 428 gram stor og flot dreng ud.

Hvalpen og Joy kom ned på gulvet, hvor Joy ved første sekund viste sig som en super mor.

Far til denne dreng er “Flake” LP1 US NTD, US ITD Legend of Camelot’s Rocky Ground.

Tak for at jeg måtte låne din skønne dreng Vibeke Tjellesen


Sabrina

Spring vibes

Jasmine

Summer vibes

18. februar

Joy er desværre kun scannet til 1 enkelt hvalp.
Jeg er meget trist over dette scenarie, men vil denne ene hele vejen, så vil den blive taget imod med kærlighed.

20. januar

I dag fylder disse to vidunderlige piger 6 år.

De skal begge have et kæmpe tillykke fra kennelmor

Stella vil blive fejret med en god gang LP3 træning i aften

LP1 LP2 BH RBM RØM DKRLCH
Keylocs Amazing Stella Nova

Keylocs A Perfect Diamond

10. januar

Så gik Joy endelig i løbetid, så i slutningen af uge 3 skal hun på date med Flake